Indløsning som privatperson

Du skal altid medbringe en udfyldt blanket og dokumentation, når du øn-sker at indløse pengesedler, der er blevet ugyldige som betalingsmid-del.

Vil du indløse sedler, skal du altid medbringe:

  • Gyldigt billed-ID (pas, myndighedsudstedt nationalt ID-kort fra EU lande eller nordisk kørekort)
  • Myndighedsudstedt dokumentation for din permanente adresse. I Danmark er det typisk dit sundhedskort. Hvis du har adresse uden for Danmark, vil der være behov for en tilsvarende myndighedsudstedt adressedokumentation.
  • En indleveringsblanket udfyldt digitalt. Klik på linket nedenfor, udfyld og print blanketten.

OBS: Ved beløb over 20.000 DKK skal du medbringe fysisk dokumentation for, hvor du har kontanterne fra. Dokumentationen skal godkendes i kassen. Bemærk, at du kan blive bedt om dokumentation uanset beløbets størrelse.

Derudover, ved beløb over 50.000 DKK skal du – inden du møder op – sende en række dokumenter til nationalbanken@forexvaluta.dk. Først når dokumentationen er godkendt af FOREX, får du besked om, at du kan besøge indleveringsstedet. Du skal indsende:

  • Den udfyldte indleveringsblanket.
  • Dokumentation for, hvor du har kontanterne fra.
  • Dokumentation for, at kontoen, du vil have overført pengene til, er din egen.

Udfyld og print blanketten 


Sådan får du dine penge udbetalt

  1. Som privatperson kan du indløse op til 5.000 kr. til nye kontanter. Beløbsgrænsen gælder, uanset om du indløser dine sedler på én gang eller ad flere omgange.
  2. Du kan også få beløbet indsat på din bankkonto. Behandlingstiden kan være op til 6 uger.

Danmarks Nationalbank og FOREX tager ikke gebyr for at indløse ugyldige pengesedler.

Skal pengene overføres til din bankkonto, vil Danmarks Nationalbank overføre det indleverede beløb 1 til 1 i danske kroner uden at opkræve gebyr. Vær dog opmærksom på, at din bank i nogle tilfælde kan opkræve et gebyr for at modtage pengene, hvilket ikke dækkes af Nationalbanken. Det overførte beløb kan derfor være fratrukket eventuelle gebyrer fra din egen bank.

Ved overførsel til en udenlandsk konto veksles beløbet til en anden valuta end danske kroner, hvilket kan indebære vekselgebyrer. Vekselgebyret dækkes ikke af Nationalbanken.

Hvilke pengesedler kan du indløse?

Du kan indløse pengesedler, der er blevet ugyldige som betalingsmiddel efter 31. maj 2025. Øvrige pengesedler eller mønter kan du ikke indløse. Klik på linket i boksen nedenfor, og se alle de sedler, der kan indløses.  

Adresser og åbningstider

KØBENHAVN
Nørre Voldgade 90
København K

Hverdage     10:00-18:00
Lørdag         10:00-15:00
Søndag         Lukket

Find butik

AARHUS
Banegårdspladsen 20
Aarhus C

Hverdage     10:00-18:00
Lørdag          10:00-15:00
Søndag         Lukket

Find butik

ODENSE
Rosengårdscentret, Ørbækvej 75
Odense SØ

Hverdage     10:00-18:00
Lørdag          10:00-15:00
Søndag         Lukket

Find butik

Spørgsmål om frister og muligheder

Spørgsmål om beløbsgrænser

Spørgsmål vedrørende Grønland og Færøerne

Spørgsmål vedrørende udenlandske virksomheder og privatpersoner bosat i udlandet

Spørgsmål om dokumentation