Derfor skal FOREX stille spørgsmål

For at beskytte dig som kunde, os som virksomhed og samfundet generelt tager FOREX forebyggelse af kriminelle aktiviteter som hvidvask af penge, finansiering af terrorisme, menneskehandel og ulovlig våbenhandel meget alvorligt. Selvom vi ved, at langt de fleste af vores kunder har gode intentioner, stiller vi de samme spørgsmål til alle.

Hvad er hvidvask af penge og finansiering af terrorisme?

Hvidvask af penge er processen med at skjule oprindelsen af penge eller aktiver og få penge eller aktiver fra kriminelle aktiviteter til at fremstå lovligt tjent. Det kan være penge fra narkotikakriminalitet, menneskesmugling, menneskehandel, bedrageri, røveri, våbenhandel og meget mere. Finansiering af terrorisme betyder, at nogen på en eller anden måde støtter terrorisme økonomisk. Støtten kan tage form af gavebistand, indsamling, tilvejebringelse eller modtagelse af penge eller aktiver, der er bestemt til at blive anvendt til finansiering af terrorisme. Hvidvask af penge og finansiering af terrorisme er strafbare handlinger.

 

Hvidvaskloven

For at modvirke hvidvask af penge og finansiering af terrorisme findes hvidvaskloven om foranstaltninger mod hvidvask af penge og finansiering af terrorisme). Den er baseret på EU-direktivet, hvilket betyder, at alle finansielle virksomheder i EU, herunder virksomheder som FOREX, er forpligtet til at bekæmpe hvidvask og finansiering af terrorisme. Vi har derfor en juridisk forpligtelse til at indsamle oplysninger om vores kunder. Hvis loven ikke følges, kan FOREX blive pålagt alvorlige sanktioner fra Finanstilsynet.

 

Krav til godt kundekendskab

For at overholde hvidvaskloven stiller vi spørgsmål for at forstå vores kunder, og hvordan vores produkter og tjenester bruges. Hvis vi ikke forstår, er vi forpligtet til at spørge om formålet med transaktionen, hvor pengene kommer fra, og hvad de skal bruges til osv. Uden kundekendskab må vi ikke tilbyde vores tjenester og produkter til kunder. De kundeoplysninger og personoplysninger, som FOREX modtager, behandles fortroligt. Læs mere om vores behandling af dine personoplysninger på forexvaluta.dk/kundeservice/gdpr

I alle tilfælde skal du bekræfte din identitet, f.eks. via dit pas, kørekort eller anden gyldig billedlegitimation. Du kan også skulle svare på, om du er en person i en offentlig stilling, et nært familiemedlem eller tæt medarbejder til en sådan person, eller om du har et andet formelt statsligt arbejde. Alle vores kunder skal besvare spørgsmål, før vi kan tilbyde vores produkter og tjenester. Nogle gange kan vi også have brug for at se dokumentation, såsom kontrakter, kvitteringer eller andre dokumenter.